Når landet hedder Frankrig, byen
Paris og folket er franske mænd, så hedder kagen til tider alligevel
kransekage, selvom ”les macarons” måske synes mere oplagt. I hvert fald er
kransekagen i gode hænder og munde her blandt danske franskmænd. Jeg er på
vinterferie i Paris med min familie hos min mors moster og onkel, byens
hyggeligste folk. Henri er en sand franskmand, og han har fået smag for en af
marcipanens lunefulde herligheder, deriblandt kransekagen. Derfor gik min mor
og jeg i køkkenet med den enkelte opskrift, som en kransekage bygger på, og nu
efter en fremragende fransk middag finder danskheden sin vej til os. Vi lavede
kransekage, fordi vi havde et kilo marcipan med til Henri, som elsker kransekage. Og ligeledes gør jeg.
Min bedstemor fortæller stadig – femten år efter – hvordan jeg som treårig
spiste ”en hel tallerken fuld af kransekage” til min søsters barnedåb, og det
må have været en stor tallerken, siden hun stadig mindes. Alligevel var det første
gang, jeg selv var med til at bage kransekage. Og den blev så at sige god: der
hvor kanten er sprød og midten helt blød.
- 500 g marcipan
- 175 g flormelis
- og 1 pasteuriseret æggehvide
blandes sammen med hænderne og
formes som man selv vil. Min mor og jeg lavede små kransekagebidder, som fik
lige akkurat 5 minutter i ovnen ved 250 grader. Da de var helt afkølede sprøjtede
jeg med tynde striber af hvid glasur, og så blev der igen, igen liv og glade
dage henover bordet i Champigny. De var perfekt afslutning på fransk middag i
form af hovedret efterfulgt af grøn salat og oste, franske oste. Her spiser vi
os nærmest lykkelige. Og så priser vi os lykkelige over det vidunderlige
selskab og de smukke omgivelser - merci, au revoir...
