Åh, her
sidder jeg og hygger mig med (endnu) en aflevering og dufter til en af de
bedste dufte, jeg kender. Nemlig duften af brunkager. Min mor har lige skåret
og bagt en omgang. De brunkager vi bager herhjemme og i resten af min familie,
er min oldemors opskrift, og den skraber så mange minder sammen, at det kan
være helt svært at forstå. Jeg har været lidt trist over, at jeg her i denne
december ikke har været så meget i julehumør, som jeg plejer (eller i hvert
fald da jeg var yngre).
Julen var
den absolut bedste tid, da jeg/man var lille. Alt var i den skønneste orden med
kalendergaver, småkagebagning, et kalenderlys, der som regel ikke kunne følge
helt med, julekalender enten i form af Pyrus, Bamses Julerejse, Absalons
Hemmelighed, Nissebanden og mange flere, adventsgaver, åbning af minimum 5
låger hver morgen og meget mere…
Nu er det
bare som om, afleveringer, lektier, træning og hverdagen i det hele taget har
overtaget lidt af julestemningen – og det er ærgerligt. Derfor er det rart at
tænke på julefrokost og familiebesøg i weekenden, eller når man pludselig kan
dufte brunkager i hele huset, og mærke hvordan de knaser helt fantastisk i
munden. Det er lidt af en lykkefølelse. Julen skal nok nå til Gug også og hvis ikke, så kommer den helt sikkert syd på, hvor jeg holder juleaften!
Her er lidt billeder af vores jødekager. Smagsprøver må I få,
hvis I kommer forbi :)!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar