Jeg er lidt sent på den, men
cupcakes er cupcakes, så… Lørdag eftermiddag i sidste weekend fulgtes jeg til
gensynsfest med min ven, Lange. Vi havde lavet madpakker til vores togtur, men
endte med først at spise dem, da vi var ankommet sammen med en kop kaffe og et
par herlige OIES-drenge! Vi havde forsøgt at ”tomle” os frem, men at komme til
Onsild en sen lørdag eftermiddag fandt vi ud af ikke var let. Det stod ned i
stænger, det blæste og vi var næsten ved at miste modet, da jeg pludselig kan
kende en blå jakke, der sidder inde i bilen, der kører ind på P-pladsen, hvor
vi står. ”Det er Schyyytte!” Altså ankom vi til forsamlingshuset i en tør bil i
løbet af 10 min. Efter at have gået i en times tid… Det var ret sjovt, og vi
havde en virkelig fed fest. Jeg elsker, at være i selskab med efterskolefolk,
og jeg ved, der er flere, som kan følge mig. Man kender menneskerne virkelig
godt, man føler sig afslappet, man har det overdrevet sjovt og nyder tiden.
Om natten kom min kære mor og
hentede os. Med os mener jeg 3 skønne piger, Stine, Nina & min roomie, Ea
og jeg selv. Vi spiste mad (nej det passer ikke, rettelse: Jeg spiste mad) og
sad og snakkede inden vi alle faldt om af træthed. Efter en uvurderlig start weekenden
havde jeg en uvurderlig søndag…
Om formiddagen efter god morgenmad blev Stine
& Nina fulgt til toget, og så havde Ea & jeg roomiehygge. Vi gik en
laaang og grinende tur i det voldsomme blæsevejr med min hund, Diva. Da vi kom
hjem, sad vi og kiggede i lidt kogebøger og masser af kageopskrifter! Ea er
nemlig også lidt af en kage-bager og nærmere en lille konditor. Vi er ret gode
til altid at få mixet noget meget lækkert sammen. Vi fandt frem til, at vi
ville bage cupcakes. Kærnemælkscupcakes med solsikkekerne og appelsinfrosting.
Vi siede bagepulver, natron og mel
sammen i en lille skål for senere at få en helt ensartet dej. I en pænt stor
skål blandede vi usaltet smør og sukker sammen til en masse for så at blande æggene,
melblandingen i og til sidst kærnemælk, solsikkekerner og appelsinskal. Dejen
kom i små silikoneforme og blev bagt i cirka 25 minutter ved 180 grader.
Da de var afkølet smurte vi
frosting/glasur på.
Glasuren bestod af usaltet smør, siet
flormelis rørt i lidt ad gangen og appelsinsaft.. Prikken over i’et var små
strimler appelsinskal.
Det er en meget enkel opskrift og smag. Der er ikke noget stort hokuspokus, men jeg synes bestemt, de var gode. Til den lidt kræsne kage-spiser er den oplagt.
| Roomie-Ea, cupcakes & jeg (november 2011) |
Dejen:
- 125 g usaltet smør
- 175 g sukker
- Revet skal af 1 øko citrton
- 225 g mel
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. natron
- 3 æg
-2 1/4 dl kærnemælk
- 2 sosk. solsikkekerner'
Glasuren:
- 75 g usaltet smør
- 150 g flormelis
- appelsinsaft til glasuren er "smidig"
Her i næste weekend i december, skal min søster og jeg
til kusineweekend, og der skal vi have chokolademousse med. Sidst jeg
besøgte Ea og hendes dejlige familie, lavede vi mousse a la Blomsterberg (vores
forbillede), og den var så fuldstændig uovertruffen, at jeg MÅ lave den
igen!
Moussen var lige så lækker som min Ea.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar